top of page

MANCLASH!

  • Camilla Hartmann
  • May 6, 2015
  • 2 min read

astrid2.jpg

MANCLASH er en ny forbrugertendens blandt mænd, som er opstået, fordi der er sket et sammenstød mellem hårde og bløde værdier i det maskuline udtryk. I disse moderne tider er manden i gang med at genopfinde sig selv – og det har givet manden et nyt look!

DE BLØDE VÆRDIER SKAL AFSPEJLES I MANDEN UDTRYK

Den moderne mand går på barsel, uddanner sig til pædagog, dyrker bikram-yoga, detoxer, mediterer, etc. Manden har altså taget mange bløde værdier til sig, vil gerne være i zen med sig selv og sprede god karma. Denne udvikling er begyndt at afspejle sig i herremoden, hvor de nyere bud på herretøj er komplekse og alsidige i udtrykket. Manden skal altså ikke kun udvise bløde værdier i hans handlinger, men også afspejle dem i sin påklædning, hvor kreativiteten og diversiteten skal udtrykkes – dog på en maskulin måde.

PELS OG BLONDER TIL MÆND

Herretøjs-designeren Astrid Andersen afholdte sit første modeshow i 2011, hvor hun kom med sit bud på, hvordan fremtidens mand vil gå klædt. Showet blev afholdt i fitnessworld, hvor herremodellerne trænede i Astrid Andersens design, mens musikken spillede og folk fra hele modebranchen så på. Designet var nyt og ikke set før; luksussportstøj som var beregnet til hverdag, hvor blonder og farvede blomsterprint indgik i designet. Der var farvede pelsjakker til mænd og farven lyserød var dominerende. Folk var forbavsede men henrykte. Astrid Andersen var i sandhed firstmover med sin nyfortolkede tilgang til herremoden, og lige siden er det gået stærkt. Pelshuset Kopenhagen Fur har de sidste to sæsoner kreeret pelsjakker til mænd, og designere som Asgar Juul og Mark Tan har også fået øjnene op for tendensen.

Den nyfortolkede herremode viser, at manden aldrig har været mere alsidig end han er i dag. Han er ikke bange for at hoppe i en pels, knæhøje støvler eller dyrke bløde værdier, som indretning eller gå på detox-kure. Hans alsidighed åbner mange døre for virksomheder og tøjdesign, da han er en openminded forbruger og ikke er bange for at prøve noget nyt.

... En rigtig mand går med pels og er i kontakt med sine følelser...

kanye.jpg

astrid4.jpg

astrid.jpg

 
 
 

Comments


© 2015 By Camilla Hartmann. Proudly created with Wix.com

bottom of page