KEDSOMHED - DEN USUNDE TILSTAND

Vi fik altid at vide som børn, at det var sundt at kede os, men nye undersøgelser viser, at kedsomhed er direkte skadeligt for vores sind og helbred. En ny dokumentar belyser, at Kedsomhedstilstanden kan være roden til meget ondt, da den medfører dårlige valg, som kan resultere i kriminalitet og stoffer.

Nye undersøgelser viser bl.a. at uddannelsessystemet på mange måder bygger på en forældet platform, som ikke stimulerer børn og unges hjerner optimalt. Uddannelser er faktisk én af de få industrier, som ikke bruger de nyeste praksisser eller metoder inden for forskning og platformen har næsten ikke ændret sig, de seneste 100 år.

Dokumentaren ’Er kedsomhed lig med stress?’ som øjenåbner

Forleden så jeg en dokumentar ved navn ’Er kedsomhed lig med stress?’ ( eller ’Bored’ på engelsk). Dokumentaren undersøger fænomenet kedsomhed – for hvad sker der egentlig med os, når vi keder os? Kedsomhed er et område, som der ikke har været fokus på, før for bare 4 år siden, hvilket i sig selv er tankevækkende. Undersøgelserne er derfor meget nye og baneførende for det gennembrud, der er ved at ske inden for området.

Dokumentaren sætter fokus på uddannelsessystemerne, da de netop udøver kedsomhed i højeste potens. En professor udtaler, at ”uddannelsessystemet er den perfekte konstellation til at kede sig ihjel”, og undersøgelserne viser, at vi har svært ved at lære, når vi keder os.

Når vi keder os, ældes vi før tid og tager dårlige valg

Du kender sikkert selv den desperate følelse, der opstår indeni dig, når du keder dig. Det starter med en lille rastløshed eller uro inde i maven, derefter spreder den sig langsomt ud i hele kroppen, og til sidst kan du næsten ikke være i dig selv. Du bliver desperat. Din hjerne skriger på en form for stimuli, hvad enten det er mad, cigaretter, motion eller andet. Hvis din kedsomhed ikke bliver afløst med stimuli i tide, kan det gå hen og blive en yderst ubehagelig og stresset oplevelse for dig.

Først og fremmest viser det sig, at kroppen udsender stresshormoner, når vi keder os. Stresshormonerne er usunde, da de ja, praktisk talt stresser os. Stresshormoner ælder os blandt andet før tid på det fysiologiske plan. Så hvis du har planer om at se ung ud, til du bliver 50, så skal du ikke kede dig! På det mentale plan tager du dårlige valg, når du keder, fordi du netop er stresset. Din hjerne kan ikke tænke klart, og du får et sort-synet syn på tilværelsen. Kedsomhed kan derfor forårsage depression, stofmisbrug, kriminalitet, m.m. Men hvordan undgår vi kedsomhed? Og hvordan opstår den i vores hjerner?

Aktivitet øger indlæring

Dokumentaren beskriver, at det at sidde ned, tie stille og lytte til en monoton lærer (med yderst begrænset visuelt materiale) er den perfekte konstellation til at kede sig ihjel. I Virkeligheden lærer vi meget bedre, når vi står op og går rundt. Tænk på, hvis du skal have en dyb samtale med en person. Det er langt lettere og mere behageligt at lytte, hvis I går en tur sammen.

Det må Steve Jobs have været klar over, for han holdt aldrig alvorlige forretningssamtaler ved at sidde ned overfor hinanden og kigge hinanden dybt i øjnene. Nej, han valgte at gå ture med sine forretningspartnere i stedet. Det fik han langt mere ud af, har han forklaret.

Men hvorfor går vi imod naturens love og tvinger børn til at sidde ned, når de i virkeligheden har et naturligt behov for leg og aktivitet for at lære? Der må være andre metoder til at formidle læring end den nuværende. Men hvilke? Hvordan kunne læringsplatformen tage sig ud?

Fra analyse til syntese

Udover aktiviteten er der også et andet aspekt, som uddannelsessystemet ikke rigtig har forstået: Vi er på vej væk fra tekst, tal og manualer og hen imod grafik, video, tegning og intuitive systemer. Der er ved at ske en udvikling, hvor bløde værdier, såsom kreativitet, nytænkning, at kunne se sammenhænge og tegne, får en større og større funktion i samfundet. Vi er med andre ord på vej fra analyse til syntese.

Anne Skare Nielsen fra fremtidsforskning- og innovationvirksomheden Future Navigator siger følgende:

”At kunne skabe overblik, se sammenhænge, finde mening og tegne det bliver vigtigt i fremtiden. I fremtiden er analyse ikke et job. Stillesiddende kontorarbejde, hvor man skriver rapporter og laver analyser, sidder i møde og kigger på PowerPoint-præsentationer, findes ikke. At have lært at være i verden - sanse, mærke, tænke, føle, smage og være lige så nysgerrig som 10 opdagelsesrejsende, får vi brug for.

Syntese betyder at sætte sammen. Analyse at skille ad. Og syntese bliver magi: Dem, der kan se sammenhænge, designe, modellere, illustrere, skabe overblik og få andre til ’at se’, er fremtidens helte. Enhver idiot kan påpege et problem. Vores børn skal lære at tænke i og skabe hundredevis af mulige, forbedrende løsninger, som de kan sætte sammen på tusind millioner måder.

Det er 100 procent godt, hvis man kan læse, skrive og regne - men det er ikke et ’must have’. Det er fantastisk at kunne tale fremmedsprog, men ikke en nødvendighed. Vi vil have systemer, der kan skrive, læse og oversætte for os. Og sætte kommaer .”

Nutidens platform dræner børn og unge for energi

I fremtiden får vi altså brug for syntese. Men syntesen dyrkes stort set ikke i folkeskolerne. Undervisningen er mere baseret på analyse og ofte udenadslæren, hvor elever ikke får uddybet i hvilke sammenhænge, det skal bruges. Du skal bare kunne alle tabellerne udenad, slut. Når det kommer til eksekvering af et bestemt pensum, bliver det formidlet på en gammeldags måde. Det er som om, der er en stopklods i udviklingen, når det kommer til formidling af indlæring, hvilket er paradoksalt, når fremtiden afhænger af den næste generation.

Fremfor at fylde børn og unge med energi i skolen, bliver de drænet. De bliver trætte og uoplagte. Ganske enkelt aktiveres de ikke nok – de bliver nærmere serviceret. De får serveret ny viden på et sølvfad uden at lege med den, udforske den og aktivere den. Hvad er meningen med denne viden? I hvilke sammenhænge kan det bruges? Hvordan fungere denne viden i et større perspektiv? Syntesen hvor man lærer, at se sammenhænge og visualisere, bliver altså brugt for lidt mht. den viden man får serveret.

The Ron Clark Academy – ny læringsplatform som har taget USA med storm

Men det behøver IKKE at være sådan. Ron Clark er en mand fra USA, som har udviklet et helt nyt system til at formidle læring. Han har sågar fået bygget sin egen skole, hvor al undervisning foregår gennem leg og aktivitet. Skolen har KÆMPE succes, og eleverne ligger på et ekstremt højt niveau. Selv præsident Obama og Oprah Winfrey støtter op omkring akademiet, og der er nu forhandlinger i gang, om hvorvidt dette system skal erstatte det gamle på alle skoler.

Du kan se en film omkring skolen her:

Jeg håber, at denne form for formidling af læring bliver fremtiden. Der er ingen grund til at understimulere og dræne børn og unge, når de har så meget potentiale. Vi brokker os over, at unge tager stoffer og begår kriminalitet, hvilket er paradoksalt, når det muligvis skyldes, at de blot keder sig.

Skolesystemet følger ikke med udviklingen. Vores hjerner skal ikke kunne det samme som for 30 år siden. I dag og i fremtiden skal vi skabe, se sammenhænge og visualisere, så lad os støtte op om disse kompetencer hos børnene. Det er trods alt dem, der skal skabe fremtiden!